FAQ

Valget mellem en protese og et implantat afhænger af flere faktorer, blandt andet helbredstilstand, økonomi og komfort. En traditionel protese kan være et godt valg, hvis der mangler mange tænder, eller hvis kæbeknoglen ikke er stærk nok til implantater. Proteser er typisk en mere økonomisk løsning og kan fremstilles relativt hurtigt. Dog kan nogle opleve, at de kan kræve tilpasning eller udskiftning over tid.

Et implantat er derimod en permanent løsning, hvor en titanskrue indsættes i kæbeknoglen og fungerer som “rod” for en krone eller bro. Implantater føles ofte mere naturlige og sidder bedre fast, hvilket kan forbedre tyggefunktion og selvtillid. Proceduren er dog dyrere og kræver tilstrækkelig knoglemængde og -kvalitet. En grundig snak med tandlægen om dine specifikke behov og ønsker kan hjælpe dig med at træffe det rette valg.

En implantatoperation starter som regel med en grundig forundersøgelse og røntgenbilleder for at vurdere kæbeknoglens kvalitet og mængde. Er der tilstrækkelig knogle, kan selve operationen gennemføres ved først at bedøve det pågældende område grundigt. Tandlægen eller kirurgen laver herefter et lille snit i gummen for at få adgang til kæbeknoglen. Der bores et hul, hvor man placerer en titanskrue, som skal fungere som den nye tandrod. Herefter lukkes gummen med sting, så skruen kan vokse fast i knoglen i en helingsperiode, der normalt varer fra et par måneder og op til seks måneder. I denne periode integreres implantatet med knoglen, så det bliver solidt forankret. Når helingen er afsluttet, påsættes en abutment (et forbindelsesstykke), og endelig monteres kronen eller broen på abutmentet. Resultatet er en permanent løsning, der i udseende og funktion minder om en naturlig tand.

Tænderskæren, også kendt som bruksisme, er en tilstand, hvor man ubevidst skærer eller presser tænderne mod hinanden, ofte om natten. Det kan forekomme i perioder med stress, angst eller søvnforstyrrelser, men årsagerne kan variere meget fra person til person. Nogle opdager ikke selv, at de skærer tænder, før en partner bemærker lyden, eller en tandlæge ser slid på tyggefladerne. Vedvarende tænderskæren kan føre til spændinger i kæberne, hovedpine og endda smerter i nakke og skuldre. Desuden kan tænderne blive slidt ned over tid, så de mister deres naturlige form og eventuelt får revner.

Behandling kan omfatte en bideskinne, som aflaster tænder og kæbe, samt en indsats for at reducere stress og arbejde med afslapningsteknikker. I visse tilfælde kan man også have gavn af øvelser eller fysioterapi for at afhjælpe muskelspændinger og forbedre kæbeleddet.

Det er relativt udbredt at skære tænder, og mange mennesker gør det i kortere perioder uden selv at vide det. En vis grad af tænderskæren kan være en normal reaktion på stress eller uro, især under søvn, hvor man ikke er bevidst om kæbens bevægelser. Dog bliver det et problem, hvis skæringen er så kraftig eller hyppig, at den slider tænderne unormalt meget eller forårsager smerter i kæbeleddet.

Hyppig tænderskæren kan med tiden medføre hovedpine, muskelspændinger og ømhed. Det er vigtigt at være opmærksom på symptomer, der kan indikere bruksisme, herunder øget følsomhed i tænderne, smerter i kæbeleddet eller uforklarlige spændinger i ansigtet. Hvis du oplever disse tegn, kan en tandlægekonsultation afgøre, om en bideskinne eller andre tiltag er nødvendige. På den måde kan du beskytte dine tænder og afhjælpe eventuelle gener forbundet med tænderskæren.

En blottet tandnerve opstår, når tandens beskyttende lag, som er emaljen og det underliggende dentin, er blevet beskadiget eller nedbrudt, så nerven i tandens indre (pulpa) bliver udsat. Det kan ske som følge af dybe cariesangreb (huller i tænderne), slag eller stød mod tanden, slid eller tandbehandlinger, hvor nerven utilsigtet bliver eksponeret.
En blottet nerve er ofte meget smertefuld, fordi nerven er følsom over for temperaturpåvirkninger, sødt og surt. Mange oplever en skarp, jagende smerte, som kan være vedvarende eller opstå i bestemte situationer. Hvis du mistænker, at din tandnerve er blottet, er det vigtigt, at du søger tandlæge hurtigt. Ubehandlet kan det føre til betændelse i nerven (pulpitis), og i værste fald kan det udvikle sig til en tandbyld. Behandlingen afhænger af skadens omfang, men kan inkludere en rodbehandling, fyldning eller i nogle tilfælde fjernelse af tanden.

Tandblegning er generelt sikkert, når det udføres korrekt og med de rigtige midler. Dog er det altid en kraftig anbefaling, at du får vurderet din mundhygiejne og din emaljetilstand af en tandlæge, før du påbegynder en blegningsbehandling.

Hvis du vælger at gå til din tandlæge for at få bleget tænder, er det generelt sikkert, fordi din tandlæge vurderer hvor meget blegning, dine tænder kan klare. Dog kan man opleve forbigående gener såsom isninger eller øget følsomhed over for varme og kulde, især i de første dage efter blegning. Disse symptomer forsvinder typisk af sig selv. I sjældne tilfælde kan for hyppig eller forkert brug af blegemidler medføre irritation af tandkødet eller skade på emaljen. Derfor anbefales det at rådføre sig med en tandlæge, og det anbefales aldrig at købe ting på nettet eller i håndkøb til blegning. For hver blegning fjernes et lag af emaljen, og den vokser ikke frem igen. Derfor bør du altid grundigt overveje en tandblegning.

Valget mellem hjemmeblegning og klinikblegning afhænger i høj grad af dine personlige præferencer, tid og budget. Ved klinikblegning udføres behandlingen af en tandlæge eller tandplejer, hvilket sikrer, at både styrke og påføring af blegemidlet kontrolleres nøje. Resultaterne kan ofte ses hurtigt – nogle gange allerede efter én session – og du er under professionel overvågning, så eventuelle gener eller bivirkninger kan håndteres med det samme.

Ved hjemmeblegning får du typisk specialfremstillede skinner og et blegemiddel med en lavere koncentration, som bruges over en periode på én til to uger. Resultaterne er generelt gode, men kan tage længere tid at opnå sammenlignet med klinikblegning. Under alle omstændigheder er det vigtigt at have en tandlægefaglig vurdering, så du er sikker på, at dine tænder er egnede til blegning, og at du bruger sikre metoder.

Parodontose, også kendt som “løse tænder,” er en betændelsestilstand i tandkødet, der kan påvirke det omkringliggende knoglevæv og medføre tab af tænder, hvis den ikke behandles i tide.
Den primære behandling indebærer en grundig rensning af tænderne, hvor tandlægen eller tandplejeren fjerner plak og tandsten både over og under tandkødsranden. Det kan udføres mekanisk med ultralyd eller håndinstrumenter. I mere fremskredne tilfælde kan det være nødvendigt med en dybere rodafglatning, hvor man sikrer, at overfladen af tandroden er helt fri for bakterier.

God mundhygiejne er afgørende for at standse sygdommen: grundig tandbørstning flere gange dagligt, anvendelse af mellemrumsbørster eller tandtråd og eventuelt supplerende skyllemidler kan hjælpe med at holde bakteriebelægningerne nede. Regelmæssige kontrolbesøg hos din tandlæge er også vigtige for at følge udviklingen og gribe ind i tide, hvis der sker en forværring.

For at stoppe parodontose skal man først og fremmest fokusere på at bryde bakteriekæden. Det betyder, at grundig mundhygiejne er utrolig vigtigt. Du bør børste tænder mindst to gange om dagen med en blød tandbørste og fluorholdig tandpasta. Derudover er det vigtigt at rense mellem tænderne med tandtråd eller små mellemrumsbørster, da bakterier ofte sætter sig i de svært tilgængelige områder.

Hvis parodontosen allerede er fremskreden, kan en rensning ved tandlægen eller rodafglatning være nødvendig for at fjerne plak og tandsten under tandkødsranden. Disse behandlinger bliver ofte suppleret med regelmæssige kontrolbesøg og eventuelle antibiotika i særlige tilfælde. En sund, varieret kost og at stoppe tobaksrygning er også vigtige faktorer, da rygning kan forværre parodontose betydeligt. Når parodontosen kontrolleres, kan man standse udviklingen af yderligere skade. Når tænderne er fri for betændelse, kan tandkødet og vævet igen sidde stramt om tanden og forhindre løse tænder.

Det er helt almindeligt at opleve en vis ømhed eller følsomhed i tanden i dagene umiddelbart efter en fyldning. Denne følsomhed opstår ofte, fordi tanden har været udsat for at blive boret i, og det omgivende væv kan være irriteret. I de fleste tilfælde er det en forbigående reaktion, som aftager af sig selv i løbet af et par dage til et par uger.

Hvis du mærker isninger, når du spiser noget koldt eller varmt, skyldes det ofte, at nerverne i tanden stadig er lidt påvirkede. Du kan lindre symptomerne ved at børste med en mild tandpasta specielt til isninger og undgå meget kolde eller varme fødevarer i en periode. Smertestillende i håndkøb kan bruges mod smerter, men overskrid ikke den anbefalede dosis. Hvis smerterne varer længere end et par uger eller tiltager, bør du kontakte din tandlæge igen for at få kontrolleret fyldningen eller udelukke andre årsager.

Hvis du slår en flig af en tand, er det vigtigt at kontakte din tandlæge hurtigst muligt, også selvom skaden virker lille eller ikke gør ondt. En lille flig kan være et mindre symptom, og der kan være tegn på en større underliggende skade, og derfor er det vigtigt at få vurderet tandens tilstand. Medbring gerne den afbrækkede del, hvis du kan finde den, da den i nogle tilfælde kan limes på igen.
Afhængigt af skadens omfang kan behandlingen variere. Små skader kan ofte repareres med en plastfyldning, hvor tandlægen genskaber tandens form og funktion. Ved større skader kan det være nødvendigt med en krone eller en rodbehandling, hvis nerven er involveret.
Indtil du kommer til tandlæge, bør du undgå at tygge med den beskadigede tand og holde området rent.

Efter en plastfyldning må man som udgangspunkt spise og drikke umiddelbart efter behandlingen, da materialet hærdes med en speciel lampe i løbet af få sekunder. Det vil sige, at fyldningen er hård og funktionel, når du forlader tandlægestolen.
Dog anbefales det at vente med at spise, indtil bedøvelsen er helt aftaget, hvilket normalt tager 1-3 timer. Årsagen er, at du under bedøvelsen har nedsat følelse i kind, tunge og læber, og derfor lettere kan bide dig selv uden at mærke det. Ved større fyldninger, eller hvis fyldningen ligger på tyggefladen, kan det være en god idé at tygge forsigtigt de første timer.
Oplever du ubehag eller følsomhed ved tygning i dagene efter, kan det være, at fyldningen skal tilpasses. I så fald bør du kontakte din tandlæge. Det er også vigtigt, at du opretholder en god mundhygiejne og undgår meget hård eller sej mad lige efter behandlingen for at skåne din nye plastfyldning.

Behandlingen af et hul i en tand, også kaldet en cariesfyldning, tager som regel mellem 20 og 45 minutter, afhængigt af hullets størrelse og placering. Små huller kan ofte behandles hurtigt, mens større cariesangreb, der går dybere ind i tanden eller ligger tæt på nerven, kan tage længere tid og kræve mere omfattende behandling.
Behandlingen starter med, at tandlægen fjerner det beskadigede tandvæv og renser området grundigt. Herefter fyldes tanden med et materiale, oftest plast (komposit), som tilpasses i farve og form, så det matcher den naturlige tand. I nogle tilfælde kræver dybe huller, at der lægges en beskyttende bund under fyldningen for at beskytte nerven. Hvis hullet er meget stort, kan det være nødvendigt at overveje andre løsninger som en krone eller en rodbehandling. Hos Tandlægerne Lyngby Torv vil vi altid forklare behandlingsforløbet og sørge for, at du er smertefri under hele processen.

Hvor lang tid det tager at fjerne en visdomstand varierer afhængigt af flere faktorer, herunder tandens placering, om den er frembrudt helt eller delvist, og om den ligger skævt eller har rødder tæt på nerver eller kæbeknoglen. En ukompliceret fjernelse af en visdomstand, der er brudt korrekt frem, kan tage omkring 15-30 minutter. Hvis tanden derimod er delvist frembrudt, ligger nede i kæben, eller kræver kirurgisk indgreb, kan det tage længere tid – op til en time eller mere.

Din tandlæge vil ofte tage et røntgenbillede før proceduren for at vurdere tandens stilling og planlægge indgrebet. Selve fjernelsen foregår under lokalbedøvelse, så du mærker ikke smerte under indgrebet. Efterfølgende kan der være hævelse og ømhed, som kan vare i nogle dage. I særlige tilfælde kan det være nødvendigt med henvisning til en specialtandlæge eller kæbekirurg. Hvis du har spørgsmål til indgrebet eller til dine visdomstænder, er du altid velkommen til at kontakte os hos Tandlægerne Lyngby Torv.

Visdomstænder er de bagerste kindtænder, og de bryder typisk frem i alderen 17 til 25 år. Det er dog meget individuelt, hvornår og om de overhovedet bryder frem. Nogle får alle fire visdomstænder, mens andre kun får én, to eller slet ingen. Nogle visdomstænder forbliver helt eller delvist skjulte i kæben, det opdages ofte på røntgenbilleder.
Frembruddet af visdomstænder kan give gener som ømhed, hævelse, irritation i tandkødet eller smerter i kæben, især hvis der ikke er plads nok i kæben til, at tanden kan komme korrekt op. I sådanne tilfælde kan tanden skubbe til de øvrige tænder eller føre til betændelse i tandkødet omkring sig.
Derfor holder vi som tandlæger typisk øje med visdomstænder allerede i teenageårene og tager røntgenbilleder som led i den almindelige tandpleje. Hvis en visdomstand giver problemer eller risikerer at gøre det i fremtiden, kan vi anbefale dig at få den fjernet.

En guldkrone er en tandrestaurering fremstillet af en legering, der primært indeholder guld, men typisk også andre metaller som kobber og platin for at opnå den ønskede styrke og holdbarhed. Guld har i årtier været betragtet som et af de mest slidstærke og biokompatible materialer, der kan benyttes i munden. Selvom guldkroner er mere iøjnefaldende end keramiske kroner, foretrækker nogle patienter dem på grund af deres lange levetid og modstandsdygtighed over for revnedannelser.

Når man fremstiller en guldkrone, bliver tanden først slebet til, så der er plads til kronen, hvorefter tandlægen tager et aftryk. Aftrykket bruges til at lave en model, som laboratoriet arbejder ud fra, så kronen passer præcist til din tand og bid. Guld bruges dog kun sjældent i dag, da man kan fremstille plastik- og keramikkroner, der har samme slidstyrke, men som har færre ulemper.

Valget af krone afhænger af flere faktorer, herunder tandens placering, dine udseendemæssige præferencer, din økonomi og eventuelle allergier over for specifikke materialer.

Keramiske kroner er populære på grund af deres naturlige udseende, som ligner tandemaljen, hvilket især er en fordel i fronten af munden. Guld- eller metalbaserede kroner er ofte stærkere og mere holdbare, men de er mere synlige, så de foretrækkes typisk til kindtænderne, hvor de ikke bemærkes lige så let. Der findes også metalkeramiske kroner, der kombinerer styrken fra et metalunderlag med et keramisk ydre for et mere naturligt look.

Samtidig kan prisen variere betydeligt alt efter hvilket materiale, du vælger, og hvor omfattende arbejdet er. Det er vigtigt at tale med din tandlæge om dine ønsker til udseende og holdbarhed samt dit budget, så I sammen kan finde den optimale løsning og sikre, at kronen fungerer både kosmetisk og funktionelt.

Ja, det er faktisk muligt at have en tand for meget, dette kaldes en supranumerær tand. Det er en relativt sjælden tilstand, men forekommer oftest i den øverste front (overkæben) og kan opdages i både mælke- og blivende tandsæt.
Ekstra tænder kan variere i form og størrelse og kan være helt normale eller have en afvigende udformning. Nogle gange bryder de frem som ekstra tænder i tandrækken, mens de i andre tilfælde forbliver skjult i kæben og kun opdages ved røntgenundersøgelse. En ekstra tand kan give anledning til problemer som skæv tandstilling, forsinket frembrud af andre tænder, eller forstyrrelser i bidet. Behandlingen afhænger af, om tanden skaber gener. I nogle tilfælde vælger man blot at holde øje med den, mens man i andre tilfælde anbefaler at fjerne den kirurgisk. Som din tandlæge kan vi hjælpe dig med at tage stilling til din ekstra tand, eller vi kan henvise dig til en specialtandlæge i ortodonti, som kan hjælpe med at vurdere tandens betydning.