Tandblegning

Øget interesse for tandblegning

I den senere tid er der blevet sat mere og mere fokus på skinnende hvide tænder. Dette skyldes, at vi hver dag bliver bombarderet med billeder af smukke kendisser, der flasher deres perfekte tandsæt. Alle vil have – og alle fortjener – et smukt smil, og med professionel tandblegning er dette nu muligt. Hos Tandlægerne Lyngby Torv 1 har vi stor erfaring med tandblegning som behandling af misfarvninger forårsaget af rødvin, tobak og andre stærkt farvede produkter. Undgå for alt i verden de billige blegemidler, der sælges i håndkøb – i bedste fald er der ingen effekt, i værste fald kan det skade dine tænder permanent. Lad i stedet eksperterne om det! En tandblegning udført hos Tandlægerne i Lyngby holder i op til flere år, så du igen kan være stolt af at vise dine tænder frem i et blændende smil.

Hvordan foregår en tandblegning?

Hver gang man indtager fødevarer med farvede molekyler, fx rødbede eller safran, vil disse molekyler ophobe sig i tænderne, og dermed misfarve tandsættet, men det er der heldigvis råd for. Hvis du går rundt med en drøm om skinnende hvide tænder, så kontakt Tandlægerne i Lyngby for en individuel konsultation om muligheden for tandblegning. Vores ekspertise inden for kosmetisk tandpleje gør os i stand til at afgøre, hvorvidt dine tænder egner sig til blegning, og derefter at guide dig sikkert igennem forløbet.

Ved en konsultation for tandblegning bliver der først taget et digitalt aftryk af dine tænder, så vi derefter kan fremstille en speciel skinne, der passer lige netop til dig. Denne skinne skal du så tage med hjem, og bruge mens du sover. Skinnen indeholder en gel, som består af det kemiske stof carbamidperoxid. Dette stof bleger langsomt tænderne, så alt efter hvor lang tid du benytter dig af skinnen, jo hvidere bliver dine tænder. Efter 7-14 dage bliver du indkaldt til kontrol hos tandlægen, så han kan tjekke, at alt er gået som det skulle.

Det er vigtigt at huske på, at tandblegning har en meget individuel virkning. Ikke alle opnår de samme resultater, hvilket bl.a. skyldes, at der er stor forskel på levevis samt tændernes tilstand ved starten af tandblegningen. Det anbefales desuden at unge under 18 år ikke får bleget deres tænder, da man i ungdommen generelt har fine, hvide tænder.

Er tandblegning farligt?

Når det kommer til tandblegning skal man, som med alt andet, udvise et vist mådehold. Tandblegning er ufarligt – men kun i små mængder. Hver gang man får bleget sine tænder, forsvinder en lille smule af tændernes emalje, og da emalje aldrig kommer tilbage når det først er forsvundet, skal man selvfølgelig ikke blege for ofte. Under tandblegningen får nogle desuden ondt i tænderne, men smerten og isningerne forsvinder dog hurtigt igen. Efter behandlingen vil nogle opleve, at deres tænder er mere følsomme end ellers, særligt ved kontakt med varme eller kolde madvarer og drikke. Hurtigt kan man dog nyde følelsen af flotte hvide tænder.

Vi glæder os til at se dig i vores klinik på Lyngby Torv 1 til en seriøs konsultation om tandblegning!

Skriv til os

Udfyld kontaktformualeren eller ring til os hvis du har en forespørgsel. Som eksisterende patient kan du bestille din tid online hos os.

Kontaktformular

Udfyld formularen for at sende os en e-mail med dine spørgsmål, forespørgsler eller kommentarer.

"*" indikerer påkrævede felter

Navn*
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

+(45) 45 87 12 26

Bestil tid

Bestil tid

Ny patient