Dine tænder & tandkød

Dens er det latinske ord for tand. I tandlægefaget bruges begrebet til at beskrive tandens struktur og position i munden. Når vi taler om "dens" i faglige termer, refererer vi ofte til både tandens anatomi og sundhed.

Emaljehypoplasi er en tilstand, hvor tandens emalje er underudviklet eller ufuldstændigt dannet. Det kan resultere i tynd, blød eller ujævn emalje, hvilket gør tanden mere sårbar over for skader, slid og huller. Tilstanden kan skyldes en række faktorer, herunder genetiske årsager, sygdomme eller skader, der opstår under tandens udvikling.

I nogle tilfælde kan emaljehypoplasi påvirke flere tænder, og graden af problemet varierer. Behandlingen afhænger af alvorligheden og kan omfatte tandbeskyttelse, fyldninger eller kroner for at styrke og beskytte tanden.

Gingiva er den medicinske betegnelse for tandkødet. Det er det væv, der omgiver tænderne og beskytter dem samt tandrødderne. Gingiva fungerer som en barriere mod bakterier og skadelige stoffer, der kan trænge ind i tandkødet og forårsage infektioner.

Sundt tandkød er lyserødt, fast og uden tegn på blødning eller hævelse. Hvis tandkødet bliver betændt, kaldes det gingivitis, som kan være et tidligt tegn på tandkødssygdom.

Gingivitis er en betændelsestilstand i tandkødet, der ofte skyldes dårlig mundhygiejne. Når plak og bakterier opbygges langs tandkødsranden, kan det føre til rødme, hævelse og blødning i tandkødet, især når man børster tænder.

Gingivitis er den tidligste form for tandkødssygdom og kan behandles og forebygges med regelmæssig tandbørstning, tandtråd og tandlægebesøg. Hvis gingivitis ikke behandles, kan det udvikle sig til en mere alvorlig tilstand kaldet parodontitis, som kan skade tænder og kæbeknogle.

Obliteration refererer til en tilstand, hvor rodkanalen i en tand er delvist eller helt lukket til. Det sker som regel, når tandens pulpa (nerve- og blodforsyning) gradvist forkalker, ofte som en reaktion på traume eller længerevarende irritation.

Denne forkalkning gør det vanskeligt at få adgang til rodkanalen ved en eventuel rodbehandling, da kanalen kan være enten meget smal eller helt blokeret.

Plak er en blød, klæbrig belægning, der dannes på tænderne i løbet af dagen. Den består primært af bakterier, der lever af sukker og madrester i munden. Når plak ikke fjernes regelmæssigt ved tandbørstning og tandtråd, kan bakterierne danne syrer, der nedbryder tandemaljen og øger risikoen for huller i tænderne. Desuden kan plak føre til betændelse i tandkødet, som på sigt kan udvikle sig til tandkødsbetændelse eller mere alvorlige tandkødsproblemer.

Pulpitis er en betændelsestilstand i tandens nervevæv, pulpa, der ligger i tandens indre. Tilstanden opstår ofte som følge af dybe huller, skader eller gentagne tandbehandlinger, der har svækket tanden og givet adgang for bakterier.

Symptomerne på pulpitis kan variere fra milde, trykkende smerter til mere intense, dunkende smerter, som forværres ved kulde eller varme. Der skelnes mellem reversibel og irreversibel pulpitis. Ved reversibel pulpitis kan tandens nerve ofte reddes med en fyldning, mens irreversibel pulpitis kræver rodbehandling for at fjerne den betændte pulpa og forhindre yderligere infektion.