Godt at vide

Calculus, også kaldet tandsten, er en hård belægning, der dannes på tænderne, når plak ikke fjernes effektivt gennem børstning og tandrensning. Plakken, som består af bakterier, madpartikler og spyt, kan mineralisere over tid og blive til tandsten.

Calculus kan ikke fjernes med almindelig tandbørstning, men kræver professionel tandrensning hos tandlægen. Udover at give en ru overflade, som gør det nemmere for mere plak at samle sig, kan calculus også føre til tandkødsbetændelse og i svære tilfælde mere alvorlige tandkødssygdomme.

Composit er et materiale, der ofte anvendes til fyldninger i tænder. Det består af en blanding af plast og små glas- eller keramikkorn, hvilket gør det ekstra slidstærkt. Composit kan formes og tilpasses, så det ligner den naturlige tand i både farve og struktur, hvilket gør det til et æstetisk valg, når der skal repareres skader som huller eller knækkede tænder.

Composit er en populær løsning på grund af dets æstetiske udseende og lange levetid.

En incisiv er en fortand, som sidder forrest i både over- og undermunden. Mennesker har otte incisiver, fire i overmunden og fire i undermunden. Incisiverne er karakteriseret ved deres skarpe og flade form, som gør dem gode til at bide og skære maden i mindre stykker. Incisiver er de første, der kommer frem hos børn og er også nogle af de første, der bliver udskiftet med permanente tænder.

Infraktioner er små revner eller brud i tanden, som opstår i tandens emalje. Revnerne kan ofte være usynlige for det blotte øje og opdages typisk gennem symptomer som følsomhed ved tygning eller smerte ved varme og kulde.

Infraktioner kan skyldes flere faktorer, herunder slid, hård sammenbidning eller skæring af tænder. Selvom infraktioner ikke nødvendigvis medfører store skader i starten, kan de med tiden udvikle sig til større problemer, hvis de ikke behandles.

Lingualt refererer til tændernes placering i forhold til tungen. Når man taler om noget, der er lingualt, betyder det, at det er på eller nær tandsiden, der vender mod tungen. For eksempel kan en lingual bøjle være en tandreguleringsbøjle, der placeres på den indvendige side af tænderne, i modsætning til en traditionel bøjle, der sidder på den ydre side af tænderne.

Mandibula, også kaldet underkæben, er den største og stærkeste knogle i ansigtet. Den spiller en afgørende rolle i vores evne til at tygge og tale, og her tænderne i underkæben sidder fast.

Mandibula er bevægelig, i modsætning til overkæben, og den er forbundet til kraniet via kæbeleddet. Dette led giver mulighed for, at vi kan åbne og lukke munden samt bevæge den fra side til side. Skader eller problemer med mandibula kan påvirke både tyggeevne og tale.

Maxilla er den øvre del af kraniet, også kendt som overkæben. Det er den knogle, der danner den faste del af dit ansigt og holder de øvre tænder på plads.

Maxilla er essentiel for tyggefunktionen, da den arbejder sammen med underkæben (mandibula) for at bevæge tænderne under spisning. Udover at bære tænderne danner maxilla også næsehulen og øjenhulerne, hvilket gør den vigtig for både vejrtrækning og syn.

Mesialt er et fagudtryk, som beskriver retningen mod midten af tandrækken. Når en tandlæge taler om en "mesial flade" på en tand, henviser det til den flade, der vender mod midten af munden, altså mod fortænderne. Mesial bruges derfor til at angive position og orientering af tænder i forhold til hinanden, så tandlægen præcist kan beskrive placeringen af eventuelle problemer som huller eller skader.

En molar, også kendt som en kindtand, er en af de større tænder bagerst i munden. Molarerne har en flad og bred overflade med flere tyggeknuder, som gør dem særligt velegnede til at male og knuse mad, så den bliver lettere at fordøje.

Hos voksne findes der i alt 12 molarer – tre i hver side af både over- og undermund. De sidste molarer kaldes ofte visdomstænder og bryder typisk frem i alderen 17-25 år, hvis der er plads til dem i kæben.

Occusalfladen er den tyggeflade på en tand, som vi bruger til at tygge og male maden. Det er den flade, der vender nedad i overkæben og opad i underkæben, hvor de øverste og nederste tænder mødes under tygning. Denne del af tanden udsættes dagligt for pres og slid og kan derfor være mere modtagelig for skader som slid og huller.

Odontofobi er betegnelsen for tandlægeskræk – en udbredt frygt for tandlægebesøg, der kan påvirke mange menneskers vilje til at opsøge nødvendig tandpleje. Angstniveauet kan variere fra let uro til intens frygt, der kan gøre tandlægebesøg meget svære at gennemføre.

Ofte stammer odontofobi fra tidligere ubehagelige oplevelser hos tandlægen eller generel angst for smerte og ubehag. Hos Tandlægerne Lyngby Torv 1 tilbyder vi tryg og omsorgsfuld behandling for at hjælpe patienter med odontofobi til at føle sig komfortable.

Palatinalt henviser til placeringen af noget mod ganen i munden. Ordet bruges ofte i tandlægefaget til at beskrive den side af tænderne, der vender ind mod ganen – det gælder især for de øverste tandrækker.

Når en tandlæge nævner, at noget er "palatinalt", betyder det altså, at det er orienteret mod den øvre del af mundhulen, hvor ganen findes.

Præmolarer er de små kindtænder, der sidder mellem fortænderne og kindtænderne i både over- og underkæben. Hos voksne har man typisk otte præmolarer, fire i hver kæbe, og de bruges primært til at tygge og findele maden.

Præmolarernes flader er flade med små forhøjninger, hvilket gør dem ideelle til at bearbejde maden, inden den når kindtænderne, der tager sig af den mere grundige tygning. Præmolarer bryder normalt frem hos børn omkring 10-12-årsalderen og spiller en vigtig rolle for både tyggefunktion og biddets stabilitet.

Pulpitis er en betændelsestilstand i tandens nervevæv, pulpa, der ligger i tandens indre. Tilstanden opstår ofte som følge af dybe huller, skader eller gentagne tandbehandlinger, der har svækket tanden og givet adgang for bakterier.

Symptomerne på pulpitis kan variere fra milde, trykkende smerter til mere intense, dunkende smerter, som forværres ved kulde eller varme. Der skelnes mellem reversibel og irreversibel pulpitis. Ved reversibel pulpitis kan tandens nerve ofte reddes med en fyldning, mens irreversibel pulpitis kræver rodbehandling for at fjerne den betændte pulpa og forhindre yderligere infektion.