Fejlstilling af tænder

Agenesi eller aplasi er en tilstand, hvor en eller flere tænder aldrig dannes. Det betyder, at tandanlægget, som normalt udvikler sig til en tand, ikke er til stede fra starten. Denne tilstand kan påvirke både mælketænder og blivende tænder, og det er ofte genetisk betinget.

De mest almindelige tænder, der mangler, er de tredje molarer (visdomstænder) og de små fortænder i overkæben. Behandlingen afhænger af, hvilke og hvor mange tænder der mangler, og kan omfatte tandregulering eller proteseløsninger.

Distalt er et fagudtryk, der bruges til at beskrive en tand eller et område i munden, som vender væk fra midten af tandbuen. Det refererer typisk til den del af tanden, der er længst væk fra midtlinjen, altså den side, som peger mod halsen eller bagsiden af munden. For eksempel er den distale flade på en kindtand den del, der vender mod svælget.

Ektopi er en tilstand, hvor en tand bryder frem på et forkert sted i munden, typisk uden for dens normale tandbue. Det kan skyldes mangel på plads, arvelige faktorer eller en forkert tandstilling.

Ektopiske tænder kan ofte skabe problemer med bidfunktion og udseende, og det kan være nødvendigt med tandregulering eller i nogle tilfælde fjernelse af tanden for at undgå fremtidige komplikationer.

Facialt er et udtryk, der bruges om den del af tanden, der vender mod ansigtet eller læberne. Det er en betegnelse, der ofte bruges af tandlæger til at beskrive tandens ydre flade, som er synlig, når man smiler eller taler. Udtrykket bruges både for tænder i over- og underkæben.

Ortodonti er den gren af tandlægefaget, der beskæftiger sig med tandretning og korrektion af skæve tænder og kæbepositioner. Behandlinger inden for ortodonti hjælper med at forbedre både tandfunktion og udseende, hvilket kan have stor betydning for både tyggeevnen, tale og smilet.

Ortodontiske behandlinger, som typisk omfatter bøjler eller Invisalign-skinner, anvendes til at justere tænderne og sikre en sund og korrekt bidfunktion.